Webinar om etablering og drift af Find vej-projekter – hvordan gør man og hvad er godt at være opmærksom på?

Find Vej i Danmark er kendt af mange som de faste orienteringsposter i hele landet, og DOF er for tiden i gang med at revidere konceptet, ligesom mange klubber har sat skub i arbejdet med at opdatere deres egne projekter. Det er nemlig klubberne, der ejer de lokale Find vej-projekter med kort og poster, oftest i form af pæle, som alle interesserede kan bruge som en smagsprøve på orientering.
Men hvordan er det nu lige med de der foldere, som ofte er tilknyttet et projekt? Hvordan skal kortet se ud? Er der noget at være opmærksom på i forhold til skovtilladelser? Hvem bruger egentlig Find vej? Og hvordan kan Find vej i det hele taget gavne klubben?
For at besvare spørgsmål som disse, inviterer DOF til webinar om etablering og drift af lokale Find vej-projekter. Webinaret bliver dels en præsentation af nyttig information og dels eksempler og inspiration fra nogle af klubberne.
Webinaret er for alle medlemmer i DOF’s klubber, som er involveret i Find vej eller interesseret i emnet. Det kan både være, hvis I overvejer at skabe et nyt projekt, hvis I kunne tænke jer inputs til arbejdet med at vedligeholde eksisterende projekter eller er nysgerrige på Find vej generelt.
Program:
20:00 – 20:05: Velkomst
20:05 – 20:20: Hvad er et Find vej-projekt, og hvad kræver det som klub at etablere og vedligeholde? Herunder kort præsentation af DOF’s klubvejledning v. DOF-konsulenter Nina Hoffmann og Johanne Valbjørn Gydesen.
20:20 – 20:45: Find vej som værktøj til klubudvikling. Vi hører eksempler fra klubberne.
20:45 – 21:30: Ordet er frit. Spørgsmål, debat og erfaringsudveksling.
Webinaret afholdes onsdag d. 26. april kl. 20.00 – senest 21.30 på Microsoft Teams.
Tilmelding er i O-service.
Andre webinarer:
Webinarer: ‘Find Vej Dage #1 og #2‘
Webinarerne fungerede som en optakt til Find Vej Dagene i september 2022, som du kan læse mere om her.
Webinar: Inspiration til ungdomstræning i klubben
Træner for ungdomstræningen i OK Sorø, Morten Hass, lagde op til dialog om emnet, med afsæt i OK Sorøs praksis og erfaringer baseret på TBU.
Webinar: ‘Fastholdelse – Fra minitræning til børnetræning’
Gry Rosenkilde Christensen, der er børnetræner i Silkeborg OK, var med online, og fortalte om deres børnetræning, og om hvordan de i Silkeborg OK arbejder med at fastholde løberne fra minitræning videre til børnetræning.
Oversigt over alle webinarer inden for emnet ‘Klubudvikling’: