Webinar: Synlighed og rekruttering – hvad lærte vi af Find Vej Dagene 2022?

Hvordan kan man synliggøre sin klub og klubbens aktiviteter i lokalområdet? Og hvordan kan man tilrettelægge et forløb, så de interesserede får lyst til at blive en del af klubben?

I september 2022 deltog over 20 klubber i den landsdækkende rekrutteringskampagne Find Vej Dage. Aktiviteterne og udfaldet var vidt forskelligt. Det er en god anledning til at dele erfaringer imellem klubber og blive klogere på, hvordan vi skal gribe kampagnen an i 2023.

På webinaret hører vi et par eksempler fra klubber, der har draget nogle forskellige konklusioner på baggrund af erfaringerne med synligheds- og rekrutteringsarbejdet. Herefter skal vi finde ud af, hvad vi har lært og om vi fremover skal gøre noget anderledes?

Kom og giv dit besyv med!

Onsdag d. 30. november kl. 20:00 – 21:30

Tilmelding i O-service.